Du kan vælge mellem to typer varmepumper, der både kan opvarme din bolig og levere varmt vand: et jordvarmeanlæg og en luft til vand-varmepumpe.
Jordvarme eller luftvarme?
Hvis du ønsker en varmepumpe, der både kan opvarme din bolig, og som leverer varmt vand, er der to typer at vælge imellem: En varmepumpe, der fungerer med jordvarme, eller en varmepumpe, der udnytter udeluftens varmeindhold, også kaldet en luft til vand-varmepumpe.
Et jordvarmeanlæg er den mest effektive løsning i langt de fleste tilfælde, og den skal du vælge, hvis du har tilstrækkelig stort areal til de jordvarmeslanger, der skal nedgraves i din have. En tommefingerregel siger, at du skal have cirka 2 gange så mange kvadratmeter tilgængeligt haveareal, som det antal kvadratmeter jordvarmeanlægget skal opvarme. For eksempel skal et 150 kvadratmeter stort hus fra 1985 med et nuværende olieforbrug på cirka 2.500 liter olie bruge cirka 300 kvadratmeter jordareal til en jordslange.
Hvis ikke du har tilstrækkelig stort haveareal til rådighed, kan du i stedet vælge en luft til vand-varmepumpe, der ikke er helt så effektiv som et jordvarmeanlæg, men som alligevel i de fleste tilfælde er en fordelagtig løsning sammenlignet med alternativerne oliefyr eller gasfyr.
Sådan fungerer et jordvarmeanlæg
Med et jordvarmeanlæg kan du udnytte varmen i havens jord til både boligopvarming og varmt vand. Selv midt i den koldeste vinter kommer du ikke til at mangle varme, hvis anlægget er korrekt dimensioneret.
At det kan lade sig gøre, skyldes ganske enkelt, at anlægget via jordslangerne kan overføre den varme, som solen har lagret i jorden, til varmepumpen inde i huset. I varmepumpens særlige system med kompressor og kølevæske hæves temperaturen. Og til sidst afgives varmen i boligens varmtvandsbeholder.
Jo højere temperaturen i jorden er, des mere effektivt fungerer jordvarmepumpen. Men selv i frostvejr kan der trækkes tilstrækkelig meget varmeenergi ud af jorden, til at jordvarmeanlægget stadig er en god forretning.
Sådan fungerer en luft til vand-varmepumpe
I en luft til vand-varmepumpe er det luftens varme, der udnyttes til at opvarme huset og give varmt brugsvand.
Varmpepumpen er indbygget i et kabinet, der normalt placeres lige uden for huset – modsat jordvarmeanlægget, hvor varmepumpen står inde i huset. Og selv på en råkold novemberdag kan udeluften opvarme din bolig for en billig penge. Ved hjælp af en ventilator trækkes udeluften ind i varmepumpen, der ligesom i jordvarmeanlægget kan ”geare” temperaturen op i det særlige system med kompressor og kølevæske. Varmen ledes gennem rør ind i husets varmtvandsbeholder.
Sådan vælger du det rette produkt
Det er vigtigt, at man vælger en varmepumpe med en høj effektivitet (normeffektfaktor), samt den rigtige ydelse (målt i kW), ligesom jordslangen til et jordvarmeanlæg skal have en længde, der passer til det aktuelle anlæg. Varmepumpens størrelse og en eventuel jordslanges længde beregnes af den uddannede installatør, for det er afgørende for økonomien i varmepumpe-anlægget, at det er dimensioneret og installeret korrekt..
Normeffektiviteten oplyser anlæggets realistiske ydelse
Der findes flere måder at angive en varmepumpes effektivitet på. På Energistyrelsens liste benyttes den såkaldte normeffektivitet, som viser varmepumpernes gennemsnitlige effektivitet i et dansk standardhus set hen over et helt år. Normeffektiviteten angives med et tal: normeffektfaktoren. Jo højere dette tal er, jo mere effektiv er varmepumpen, og desto mere får du for pengene.
På Energistyrelsens hjemmeside finder du flere oplysninger om krav til varmepumpers normeffektivitet samt oplysning herom.
Normeffektfaktoren angives for både radiatordrift og vandbaseret gulvvarmedrift. Tallet for gulvvarme vil altid være højest, da denne opvarmningsform kræver lavere fremløbstemperatur i det tilførte vand, og varmepumper er altid mest effektive ved lave fremløbstemperaturer.
Hvis normeffektfaktoren for eksempel angives til 3,5, betyder det, at for hver gang du tilfører varmepumpen 1 kWh el, producerer varmepumpen 3,5 kWh varmeenergi. Jo højere tallet er, des mere får du ud af hver krone, du investerer i at drive varmepumpen med el. Derfor er dette tal en vigtig oplysning.
Normeffektivitet er et forholdsvis nyt begreb. I brochurer fra producenter af varmepumper møder du normalt forkortelsen COP (Coefficient Of Performance). COP 3,5 betyder, at varmepumpen afgiver 3,5 gange så meget energi, som den tilføres i form af el. Men modsat normfaktoren giver COP-værdien et øjebliksbillede af varmepumpens drift og altså ikke et komplet, realistisk billede af anlægget i praktisk drift.
Læs mere om teknik og varmepumpetyper her.